Hvor man kan prale, skal der prales. Og nu hvor min kæreste ikke er typen der gør den slags, må jeg jo hellere træde til, heh. I dag har Christian og jeg været sammen i 20 måneder. Som en rigtig plat eventyrshistorie, var det virkelig kærlighed-ved-første-blik. Selvom der var rimelig mange odds imod os, endte vi altså sammen alligevel. Nu kan jeg ærlig talt ikke se mig selv uden ham. Vi er virkelig forskellige på mange punkter, men har alligevel klaret den sammen. Det er vel forskellen der gør det gode match.
Da vi mødtes, var jeg knap lige blevet 14 år og gik i 7. Klasse. Christian derimod var 16 år og gik i 9. Klasse. Fra min synsvinkel af, er jeg i dag forbløffet over at det lykkedes for os, for det lyder som et lidt vildt match. Jeg har i hvert fald ikke set så mange par, med den aldersforskel, finde sammen i dén alder. Men kærlighed ved første blik, det var det altså. Nu virker det jo heller ikke så "vildt" længere, siden det næsten er 2 år siden.
Det kan vel ikke komme som et chok, at Christian har udseendet med sig. Han er den perfekte gentleman, kærlig, omsorgsfuld og har den bedste humoristiske sans. Jeg elsker at bruge flere timer sammen med ham og bare fordybe mig ind i ham. Vi bruger meget tid sammen og har oplevet en del af verden sammen. Jeg kunne ikke tænke mig til en bedre kæreste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar