Jeg håber i har haft en dejlig jul! Det har jeg i hvert fald. Jeg er nok så mæt som jeg kan være, efter 5 dage i træk med en masse mad, puha, kan slet ikke få en bid ned. Nu skal der bare hygges og tage den med ro, de næste par dage. Jeg skal ud og bytte nogle af mine gaver, her inden nytår, så jeg har lidt travlt. Juleaften tilbragte jeg som sagt, med mine søde familie, med en masse lækker mad, dansen om juletræet og selvfølgelig en masse gaver.
Jeg fik dette lækre glattejern fra GHD, med navnet classic gold, af min søde mor. Det har jeg længe ønsket mig, da for omkring 1 år siden gik mit elskede, men slidte glattejern i stykker. Da jeg er stor tilhænger af glattejern og næsten aldrig lader mit hår være naturligt krøllet, måtte jeg skaffe mig et nyt hurtigst muligt. Det endte med jeg købte et billigt Remington glattejern, som egentlig bare skulle have været midlertidigt, men jeg fik aldrig købt et nyt.
Jeg fik de smukke charms fra Pandora ved navnene Hope, Wisdom og Wellness. Det var præcis dem jeg havde ønsket mig, de tre ord vil jeg gerne leve efter. For noget tid siden blev kollektionen Essence fra Pandora udgivet. Jeg har været helt forelsket i den, og synes den er så fin og feminin. Man kan selv vælge mellem de smukke og symbolske charms, og tilføje armbåndet.
Af min dejlige moster fik jeg de skønneste produkter til håret. Jeg har aldrig prøvet så god en olie som denne, den er fra Orofluido. Den kan jeg klart anbefale, den er helt fantastisk! Jeg fik også den bedste shine jeg nogensinde har prøvet, den er fra Sebastian. Jeg fik også en hårspray fra Gun Britt, som jeg elsker. Jer som har fulgt med (HER) ved at jeg elsker pleje til håret, så jeg er så glad for de her 3 ting!
Jeg fik et par Rayban solbriller af min mor, jeg er så glad for dem! Grunden til i ikke kan se dem, er faktisk fordi de skal byttes. Kun (meget) store solbriller klæder mig, og de her var for små til mit ansigt, så de skal byttes til en større model. Jeg viser jer dem selvfølgelig så snart jeg har fået de rigtige hjem!
Det her er ikke alle mine julegaver, da jeg har fået en del gavekorts, penge og ting der skal byttes. Jeg tænker at jeg lægger blogposts op, når jeg har fundet ud af hvad det hele skal bruges på! Jeg skal som sagt ud og shoppe de næste par dage, så mon ikke jeg allerede kommer hjem med en masse der, heh.
Jeg håber i havde en ligeså dejlig jul som mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar